
DITTE & MARCUS
VI SKAL GIFTES OG DU SKAL MED
Vi glæder os til at fejre kærligheden med vores allertætteste en hel weekend på Bornholm i, hvad der naturligvis bliver en perfekt Indian Summer.
Vi skal nyde god tid med hinanden, lave sjove aktiviteter og selvfølgelig feste hele natten. Vi håber, at du vil være en del af vores bryllupsweekend.



OVERNATNING
Der er mulighed for at overnatte på Strandhotellet, så man er helt tæt på der hvor det hele sker. Vi har booket hele hotellet kun til vores gæster, og vi ville elske at have jer alle tæt på.
Det koster 2900,- for et dobbeltværelse hele weekenden. For at booke et værelse skal du tjekke af, at du gerne vil overnatte, når du gennemfører tilmeldingen. Bookingen er bindende, da værelset hermed ikke længere er tilgængeligt for andre søde gæster.



VIGTIG VIDEN
Dresscode
Fredag: Den store velkomst
Tænk smart/casual - det er her du skal hoppe i din smarteste sommerskjorte, dit afslappede suit eller yndlings sommerkjolen for måske sidste gang denne sæson.
Lørdag: Den store dag
Vi drømmer om en fest fyldt med velklædte og farverige gæster i deres fineste, festlige tøj. Vi håber du vil gøre dig umage - vi gør det samme. Bruden vil være i hvid, og gommen vil ikke bære smoking.
Indslag
Hvis du ønsker at komme med et indslag på dagen, skal du tage fat i vores rigtig gode ven, Valdemar, som er vores toastmaster, og som vil sikre at vi kommer igennem aftenen med god balance mellem indslag og tid til at spise, skåle, snakke og hygge. Tag gerne fat i Valdemar i god tid - så han i tiden lige op til brylluppet kan fokusere på sin rolle som nybagt far til to.
Ønsker du at sige et par ord under mere uformelle rammer, er der også mulighed for dette under velkomstmiddagen fredag. Her skal du bare gribe chancen og klinge på glasset.
Valdemar Bjærge Torp-Pedersen: 2844 7094 // Valdemartp@yahoo.dk
Gaver
For os er den største gave, at du har lyst til at komme til Bornholm og fejre vores kærlighed sammen med os en hel weekend. Derfor forventer vi absolut ingen store gaver.
Vi ønsker os primært oplevelser (både spiselige, ophold eller andet sjovt) og tilskud til en ladcykel, et nyt drivhus eller vores bryllupsrejse. Vi vil derudover i løbet af foråret sammenfatte en liste med yderligere gaveønsker.









